Cannes MTB: Tak for turen

Om nogle timer er vi hjemme så her er sidste post fra en fantastisk tur. Ud over de fantastiske oplevelser og hygge må vi ikke glemme at turen har været en teambuilding, tur hvor vi ved at køre, bo og opleve sammen, gerne skulle være kommet tættere ind på hinanden.

Jeg vil sige vi er kommet godt i mål. Her er min lille lomme analyse af de tre personligheder jeg har haft fornøjelsen af at lære bedre kende i ugens løb.

Tobias er super imødekommende og en gennemgående venlig person. Man fornemmer det med det samme på måden han aktivt spørger og lytter interesseret til én. Samtidig er han god til at lære fra sig f.eks. som mekaniker eller på MTB. Han er super grundig med de ting han går op i...om det så er at skrue cykel eller at skrue en insane risotto sammen til os.

Mikkel er som en spændt fjeder. Fuldstændig springfyldt med positiv energi konstant. Jeg er sikker på at hvis vi skulle have taget turen et gange mere op på Col De Vence så havde han kørt foran og fløjtet hele vejen op. Hele tiden klar med en hjælpende hånd. Glad elite sportmand og sportsnørd og 100% fokuseret...og fik jeg nævnt glad ;-)

Birger er en super chef. Drevet af sin passion for cykling eller rettere at skabe gode stunder sammen med mennesker med cykling som udgangspunkt. Han har hele tiden det menneskelige aspekt for øje og forstår hvad der er vigtigt for den enkelte. Det gør ham også god til levere ordrer på den rigtige måde. Det kan måske til tider virke som ren hygge det vi laver, men Birger har hele tiden en fornuftig tanke på forretningsdelen og han er god til at vinkle alt, så det går op i en højere enhed...og kan det kombineres med en cykeltur, god mad og et glas rødvin, så er vi i mål. Birger er the man.

Tusind tak for en fantastisk oplevelse  venner....jeg er stoked!

Her et sidste billeder: Fra min gåtur den sidste morgen på havnen/stranden lige hvor vi boede, og Tobias der "spiller et stykke med sandwich" til turen hjem.





Unknown

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Instagram